AudioNova

AudioNova valgte ipvision fordi...

...de tror på bedre kundeservice og support og skiftede derfor fra TDC Scale

TDC Scale eller ipvision var de reelle valgmuligheder, da AudioNova skulle beslutte sig for én samlet telefoni- og netværksløsning, der passede til AudioNovas behov. Da pris, mobilnetværk og forbindelser stod lige mellem TDC Scale og ipvision, valgte AudioNova ipvision primært på grund af bedresupport og kundeservice, men bedre selvbetjeningsmuligheder blev også vægtet højt.

 

Situation

Efter opkøbet af Auri stod AudioNova overfor at skulle strømline IT-systemer, telefoni og netværk i 2011. I Audionova benyttede man TDC Scale på telefoni og TDC ADSL på netværk, hvor man hos Auri benyttede ipvision på både telefoni og netværk.

Økonomichef Frans van Berckel kom med TDC Scale erfaringerne, mens IT-manager Thomas Jensen havde erfaring med ipvision. Frans og Thomas besluttede at sende løsningen i udbud. Hurtigt blev feltet indskrænket til de to gamle leverandører, idet de øvrige indbudte udbydere ikke kunne dække alle AudioNovas behov.

Behovene

De primære behov – den tekniske løsning

AudioNova ønskede en løsning med omstillingsanlæg i skyen (hosted PBX), IP-telefoni, mobiltelefoni og netværk, samt at samle hele løsningen hos én leverandør.

Efter nogen forhandling endte AudioNova op med to løsninger, der stod lige på pris, mobilnetværk og dataforbindelser.

De sekundære behov – hurtig support, hurtig service og hurtig tilpasning

Da begge leverandører var lige gode på disse vigtige parametre, måtte AudioNova se på de næste parametre i prioritetsrækkefølgen, nemlig support i dagligdagen og kundeservice.

Her kom Frans’ og Thomas’ erfaring ind i billedet. Selv om Frans oplevede at blive plejet godt af TDC, var der ofte vanskeligheder med at få hurtig support. Fejludbedring tog lang tid, og svar på forespørgsler tog for lang tid – nogle gange pga. langsom ekspeditionstid og for megen venten på interne godkendelser.

Endelig virkede selve TDC Scale løsningen som om, at den på daværende tidspunkt ikke var 100 % færdigudviklet.

Omvendt var Thomas’ oplevelse, at Support hos ipvision løste problemer på få minutter. Fejludbedring kunne for det meste tælles i minutter, ikke i timer eller dage. Og Thomas var og er på fornavn med sine kontaktpersoner i support, kundeservice og salg.

Endelig værdsætter Thomas de muligheder for selvbetjening, som gør, at små tilpasninger omkring brugerne kan Thomas selv foretage, når det passer ham – uden at skulle i kontakt med ipvision. Thomas beretter, at han via selvbetjeningsmodulet Connect Visible kan foretage langt flere tilpasninger selv – sammenlignet med TDC Scales selvbetjeningsmuligheder på daværende tidspunkt.

Beslutning og levering

Beslutning

AudioNova valgte ipvision trods skepsis fra AudioNovas øverste ledelse mod at handle med en mindre leverandør på så vitalt et område som telefoni og netværk. En skepsis, som siden er gjort til skamme iflg. Thomas’ udsagn.

Levering

Umiddelbart efter indgåelsen af aftalen planlagde Thomas sammen med Cristina i ipvisions Leverance-afdeling en implementeringsplan, som sikrede en smertefri overgang fra TDC Scale til ipvision for den enkelte forretning. Planen blev fulgt til punkt og prikke, bortset fra at overdragelserne fra TDC ikke altid skete til tiden.

Resultat

AudioNova har samlet al IP-telefoni, mobiltelefoni og data i éen og samme løsning, som alle AudioNovas forretninger nu anvender. Alle forhold omkring support, service og tilpasninger koordineres af Thomas, som taler direkte med sine dedikerede kontaktpersoner hos ipvision, så tingene bliver løst hurtigt og tilfredsstillende.

"Den hurtige og effektive support udgør den store afgørende forskel mellem TDC Scale og ipvision," siger Thomas.

"Et problem løses som regel på minutter hos ipvision, og det betyder meget, hvor det hos TDC ofte kunne tælles i timer eller dage. Jeg har endvidere oplevet at blive ringet op af support omkring et lokalt driftsproblem, som hverken den lokale forretning eller jeg har opdaget endnu. Det gør, at jeg vurderer samarbejdet med ipvision som velfungerende. ipvision leverer på den tekniske løsning. Det kan der ikke sættes en finger på og i særdeleshed på de sekundære faktorer – servicen."

Faktaboks om AudioNova

AudioNova leverer høreapparater og tilbehør til danskerne. Der sker gennem en kæde på 35 forretninger fordelt over hele Danmark. Hver forretning drives af 3-4 personer med 1-2 audiologister.

AudioNovas hovedsæde ligger i Klampenborg, hvor økonomichef Frans van Berckel og IT-manager Thomas Jensen er ansvarlige for alle IT-systemer og al telefoni. AudioNova har samme ejer som Synoptik.

Rådgivning og salg


+45 8888 7777

Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 8:30 - 16:30
Fredag kl. 8:30 - 16:00